Professionel oversættelse
til og fra alverdens sprog
Mange sprog – én kontakt
Hos MSC translation sørger vi for, at jeres budskab ikke går tabt i oversættelsen. Vi sikrer, at jeres produkt føles autentisk og lokalt for jeres kunder, uanset hvor i verden de er. God kommunikation starter med professionelt sprog, der rammer plet første gang.
International udsigt
fra kontoret i Fredericia
MSC translation drives af Hanne Lebech, og er et af Danmarks ældste og mest erfarne oversættelsesbureauer.
Vi har et solidt netværk af modersmålsoversættere – både i Danmark og ude i verden. Fælles for dem alle er en høj faglighed og sproglig ekspertise.
Respekt for sproget
Hos MSC translation har vi dyb respekt for de sproglige nuancer, der gør hvert sprog unikt. Derfor bruger vi kun modersmålsoversættere med relevant uddannelse inden for det fagområde, de arbejder med. Sproglige detaljer gør en forskel, og vi går op i dem.
Der er mennesker bag oversættelserne
Vores team arbejder i smarte systemer, som sikrer præcision i terminologi og stil. Her mødes teknologi og menneskelig indsigt.
Vi gør det nemt
for kreative bureauer
Vi kan arbejde direkte i jeres grafiske filer. Det betyder færre trin og mere flydende processer – og du kan som grafiker bruge din tid på det du synes er sjovt.
OVERSÆTTELSE AF Kontrakter og anden jura
Når du bruger en autoriseret oversætter, undgår du fejl
i sproglige nuancer, der ellers kan koste dyrt.

Facebook Posts
Fars fætter er død 💀
Her håber vi virkelig, at afsender og modtager taler samme emojisprog 😬
For nogle er 💀 et dødningehoved. Men modtagere under 30 år bruger den måske, når noget er så sjovt, at 😂 slet ikke slår til.
Og det er ikke den eneste emoji, der kan trænge til en oversættelse.
Emojis skulle jo ellers gøre det lettere at vise, hvad vi mener. Lidt varme, lidt humor, lidt "jeg er altså ikke sur".
Men de små ikoner taler ikke altid samme sprog som modtageren. Alder, omgangskreds og sammenhæng spiller ind – og pludselig har du fået en bagdel fra din svigermor, selvom hun bare ville bede dig om at købe ferskener med til frugtsalaten.
👍 Du mener: “Super, tak for hjælpen!”
Modtageren læser måske: "Fint. Den samtale er slut."
🍑 Svigermor spørger: “Vil du købe ferskner med til desserten?”
Du tænker, at det rabler for hende.
Det betyder selvfølgelig ikke, at alle under 30 har én emojiordbog, og alle over 50 har en anden. Men vi kan bare ikke regne med, at et lille billede bliver forstået ens af alle.
En emoji kan altså også have brug for oversættelse
Hos MSC arbejder vi hver dag med det, der ligger mellem linjerne: tone, sammenhæng og de små nuancer, der afgør, om budskabet lander rigtigt.
For det afgørende er jo, hvad modtageren forstår.
Hvis du vil læse mere om Emojibrug på tværs af generationer så læs:
www.copenhagen-review-of-communication.com/det-intergenerationelle-emoji-kaos-i-kommunikationen/ ... See MoreSee Less
0 CommentsComment on Facebook
ATP, NGL, SMH, FOMO, ISTG… – taler din teenager et andet sprog? 😅
Hvis du nogle gange føler, at du skal bruge en ordbog for at forstå en helt almindelig sms, er du ikke alene.
Din teenager skriver “NGL, det var akavet”, og nu sidder du og googler de første tre bogstaver for at finde ud af, hvor akavet det var.
NGL står for not gonna lie. På dansk ville vi nok sige “helt ærligt”. Og hvis du får et SMH tilbage, står det for shaking my head. Altså en hovedrysten, som du nu også kan få på skrift.
De små forkortelser sparer tid, men de siger også noget om, hvem vi taler med. I gruppechatten kan tre bogstaver være nok til at få alle til at grine. I familiechatten kan de samme tre bogstaver udløse fem opklarende spørgsmål fra far.
Det kender vi godt hos MSC translation. En forkortelse kan være indlysende for dem, der bruger den hver dag, og volde hovedbrud for alle andre. Det gælder både i en sms fra din teenager og i en teknisk manual, der skal oversættes. Nogle gange er det bedste, vi kan gøre at folde de tre bogstaver ud. For kommunikation handler ikke bare om at få ordene ud. Budskabet virker først, når modtageren forstår det – uanset om det er sms-sprog eller kontrakter.
Hvilken forkortelse har du sidst måttet slå op?
PS: ATP kan stå for at this point. Så hvis den dukker op i en sms fra din teenager, kan du godt vente lidt med at logge ind på pensionsoversigten. 😎
Kontakt os på [email protected] eller tlf. 75 36 46 88 📩☎️
Læs denne artikel og få styr på forkortelserne: www.copenhagen-review-of-communication.com/wtf-ngl-eta-fomo-lol-er-du-ogsa-svaert-ved-at-forsta-d...
#MSCtranslation #Oversættelse #Sprog #FOMO #OMG #Kommunikation #LOL ... See MoreSee Less
0 CommentsComment on Facebook
Hvem lukker de nye ord ind i ordbogen? 🧐
Ulveværn, AI-slop og hen.
De har alle fundet vej til danske ordbøger. Men hvem bestemmer egentlig, hvilke ord der kommer med?
Sidder der et udvalg med kaffe og røde kuglepenne og siger: “AI-slop? Den tager vi. Vi har allerede set rigeligt af det.” 😅
Helt sådan foregår det ikke.
Ordene begynder hos os, der bruger sproget. I samtaler, artikler, opslag og alle de andre steder, hvor vi får brug for at sætte ord på verden. Ordbogsredaktørerne følger med og undersøger, hvordan ordene bliver brugt, og hvor godt de har bidt sig fast.
Ulveværn og AI-slop er f.eks. kommet med i Dansk Sprognævns "Nye ord i dansk", mens det kønsneutrale stedord hen også er blevet optaget i Den Danske Ordbog, som udgives af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.
Og ja, der er teknologi med på holdet. Dansk Sprognævn arbejder med #Ordtrawler 2.0, der gennemtrawler store tekstmængder på jagt efter mulige nye ord.
Vi forestiller os et fiskenet fyldt med ord. Nogle er gode fangster. Andre skal nok lige vokse lidt. 🎣
Et nyt ord får ikke automatisk en plads i ordbogen, bare fordi nogen har fundet på det. Omvendt kan det sagtens være i brug længe, før det får sit eget opslag.
Sproget venter altså ikke på, at ordbogen bliver opdateret.
Det mærker vi også hos MSC. Når vi oversætter, skal vi vide, hvad ordene betyder for dem, der skal læse dem. Nye fagudtryk, gamle ord med nye betydninger og vendinger, der pludselig er på alles læber. Så spørgsmålet er ikke altid: “Hvilke ord brugte vi sidst?”. Men snarere: “Hvilke ord kommer vi til at bruge i morgen?”
Har du forslag til nye ord i ordbogen?
For mere info -
dsn.dk/nyt-fra-sprognaevnet/januar-2026/en-ny-ordtrawler-pingvinord-og-hyppige-stavefejl/?utm_sou...
dsn.dk/organisation-og-lovgivning/opgaver/retskrivningen/hovedprincipper-for-fastlaeggelse-af-ret... ... See MoreSee Less
0 CommentsComment on Facebook